Mød en instruktør
Vi påstår tit at vores instruktører er Danmarks bedste - og det mener vi:-)! De er engagerede, dygtige og fuld af god energi. Her kan du møde Karoline, som har været med i mange år og som fortæller lidt mere om hvorfor, hun er instruktør på Pulsskolen og hvordan det er.
Hvorfor har du valgt at være instruktør på pulsskolen?
Jeg valgte at blive instruktør, da jeg på daværende tidspunkt var idrætsstuderende og jeg ønskede at få noget praksiserfaring. Grunden til at jeg netop faldt over dette sommerskole-tilbud skyldes, at jeg kan genkende Pulsskolens formål og værdier i min egen tankegang. Jeg brænder nemlig for at inspirere børn til at få gode og sjove oplevelser med idrætten, samtidig med at legen er i fokus.
Hvordan er det at være instruktør på Pulsskolen?
At være instruktør på pulsskolen er en fantastisk oplevelse, samtidig med at det er super meningsfuldt. Det skaber så meget glæde for alle, når man underviser børn i idræt og bevægelse. Det er utrolig givende når man ser børnene udvikle sig og når man ved ugens afslutning kan se, at man har vakt en interesse for idræt i nogle børn, som nødvendigvis ikke tidligere har haft interesse for idræt.
Derudover er det en stor fornøjelse at være en del af et så dedikeret instruktørteam, som gør alt for at skabe de bedste minder for børnene. Samtidig med at vi hele tiden hjælper hinanden med at forbedre os selv.
En oplevelse fra Pulsskolen som jeg husker
En god oplevelse som jeg stadig kan huske, var en oplevelse fra da jeg var instruktør for første gang i 2020. Når ugen er slut, slutter man altid af med en pulskamp.
Pulskampen kan nemlig noget helt specielt. Den time hvor pulskampen står på, er fyldt med glæde, grin og godt humør, samtidig så er der så meget samarbejde på holdene, hvilket jeg syntes er en fantastisk egenskab at lære.
Skal du med igen i år?
Ja, det skal jeg. Jeg har lige haft to år i streg, hvor jeg ikke har været med pga barsel. Men nu er jeg klar igen og glæder mig til en sommer fyldt med idræt og bevægelse.
Leg er alvor
Hvorfor tage legen alvorligt?
På Pulsskolen tager vi legen alvorligt. Og hvorfor det? Jamen, for os er det allervigtigste, at alle børnene føler sig så trygge og har det så sjovt, at de glemmer tid og sted. Eller med andre ord, at de leger sig igennem ugen.
Men hvad det vil det mere præcist sige at tage legen alvorligt? Og hvad er leg egentlig? Det vil vi gå mere i dybden med i denne artikel.
Kan leg overhovedet defineres?
Kan leg sættes på formel? Kan man definere det? Leg er et vanskeligt begreb at definere og i litteraturen findes mange forskellige definitioner. Ifølge Jessen og Lund (2008) er begrebet leg svært at definere, fordi det er ”en aktivitet, der repræsenterer en anden værdiskala end den, vi normalt anvender og tænker med”. Leg lader sig ikke indordne under sædvanlige logiske begreber i modsætning til hverdagens andre menneskelige aktiviteter og er derfor svær at sætte på formel. Den er hinsides fornuften, og legen er ikke bundet til nogen bestemt verdensanskuelse. Legen er en fri handling, som ikke tjener noget formål i form af psykologiske og biologiske forklaringer af legens egenskaber.
To af de fremherskende legeforskere vi har herhjemme, Jessen & Lund, definerer leg som følgende:
”Leg er handlinger, vi udfører eller deltager i med det formål at skabe en virkelighedsfære, hvori vi frit og suverænt kan skabe og regulere stemninger (fysiske og psykiske spændingstilstande), som giver os specifikke, ønskede (lyst-) oplevelser, socialt og individuelt”.
Jessen og Lund lægger her vægt på, at leg er en lystbetonet aktivitet i et afgrænset univers. En anden af vores danske kendte legeforskere er Jørn Møller, som definerer leg således:
”Hvis processen er vigtigere end resultatet, leger man!”.
Og præcis denne definition arbejder vi med udgangspunkt i. Processen SKAL være det vigtigste - også selvom det at vinde er en del af selve legen.
Legens væsen og kendetegn
Leg er lystbetonet
Leg er en lystbetonet og frivillig handling, som kan bære formålet i sig selv. I legen produceres ikke nødvendigvis noget ud over legen selv. Leg behøver dermed ikke at være et middel til andre mål og kan ikke nødvendigvis legitimeres med andre formål. Dette betyder også, at legen er underlagt den frie vilje, og at mennesker ofter leger, fordi de vil det. Mennesket er dermed ikke pålagt at lege, og legen kan til enhver tid afbrydes eller undværes; ”al leg er først og fremmest en frivillig handling. Leg på kommando er ikke længere leg. Man kan allerhøjst tvinges til at efterligne en leg”
Leg er målet i sig selv
Leg kan stå som et selvbegrundet fænomen, som ikke behøves at legitimeres med ydre formål – leg kan bære formålet i sig selv og producerer ikke nødvendigvis noget ud over legen såsom læring, udvikling mv. Det skal dermed ikke forstås således, at leg er formålsløst, men at leg kan være formålet med leg. Dermed kan leg heller ikke nødvendigvis gøres til instrument for andre mål. Leg er underlagt den frie vilje, og mennesker leger, fordi de vil legen. Det er hermed ikke sagt, at legen ikke kan være et middel til et andet mål end legen selv. Legen er en fantastisk katalysator for læring, udvikling, teamudvikling mv. Det indeholder mange fantastiske egenskaber, som kan bidrage positivt mange steder i samfundet.
Leg er ikke virkelig virkelighed
Legen foregår i et rum, som er forskelligt fra den virkelige verden. Handlinger og regler i legen skal tolkes efter andre regler end den omgivende virkelighed, og legen kan dermed siges at have sin egen logik og struktur.
Regler sætter rammen for leg
Selvom legen kan anses som en fri aktivitet, er det ikke ensbetydende med, at leg er uden regler og konventioner. Leg har regler, som sætter rammerne for den konkrete leg. Reglerne er dog ikke statiske. De forandrer sig løbende gennem legen. De regler, der gælder indenfor den tilfældigt afstukne verden (legeverdenen), står urokkeligt fast og tåler ikke at blive draget i tvivl. Hvis reglerne overtrædes styrter legens verden sammen, og legen er forbi. I denne sammenhæng kan man bruge begrebet fair play som eksempel på overholdelse af spillets regler som en del af legen. Her kræves ærligt spil. Indenfor legens verden, vil den person, som tydeligt overskrider reglerne, opfattes mere negativt end den, som spiller falsk, da den, som spiller falsk, lader til at overholde reglerne og dermed giver udtryk for at anerkende legens regler. Han/hun har således lettere ved at opnå tilgivelse end den, som ødelægger illusionen og slår legens verden i stykker. I legens rum forventes at alle, der træder ind i dette univers, påtager sig en bestemt indstilling og overholder reglerne.
Leg er alvor
Leg kræver en indsats og er en proces, hvor den legende er aktør eller med-aktør. Leg kræver ofte, at man foretager en række aktive handlinger, som ikke i sig selv er leg, men som har det formål at skabe grundlaget for de legendes oplevelser. På den måde kan man sige at leg er alvor, men af en anden orden end den, der eksisterer uden for legens rammer. Det kræver en bestemt indstilling, hvor man skal give sig hen i legen, turde lade sine følelser, lyst og lystighed komme til udtryk.
Alt i alt er legen en spontan, frivillig, men alvorlig proces, som kræver en indsats, og som foregår i et rum, der er forskelligt fra den virkelige verden.
Hvordan legen tages alvorligt på Pulsskolen?
Vi tror på, at en oplevelse af leg er fundament for at børn og unge oplever glæde ved at bevæge sig og en motivation for at blive ved efterfølgende. Derfor tager vi udgangspunkt i at aktiviteterne, som vi laver med børnene kan skabe rum til leg. Alle instruktører uddannes til at forstå legens kendetegn og får viden om, hvordan de rum og fællesskaber som understøtter legen skabes. At vores deltagere også lærer en masse i løbet af ugen er fantastisk - men vi ser det som en konsekvens af legen og glæden og som et sekundært mål ift. legen.
Lege til weekenden for hele familien
Lege til weekenden for hele familien
Så er det igen tid til at få inspiration til lege, som I kan som familie kan lave i weekenden. I dette blogindlæg vil vi give dig tre forslag til lege, som er perfekte til en weekend eller en aften derhjemme. Uanset om I er i humør til at konkurrere, være kreative eller lave noget lækkert mad sammen, så er der noget for enhver smag. Så tag familien med og lad os komme i gang!
1. Byg en papirflyver-konkurrence
Papirflyvere er en sjov og enkel måde at konkurrere på. Lav nogle forskellige papirflyvere med forskellige designs og se, hvem der kan flyve længst, højest eller i længste tid. I kan også konkurrere om, hvem der kan lave den mest kreative papirflyver.
For at gøre det mere spændende, kan I lave en bane eller en markering, som I skal prøve at ramme med papirflyverne. Husk at tage billeder eller videoer af jeres papirflyvere i aktion og dele dem med hinanden.
2. Planlæg en hule-byggekonkurrence
Huler er en af de sjoveste ting, som børn (og voksne!) kan lave. Lav et konkurrenceelement ved at opdele familien i hold og se, hvem der kan bygge den mest fantasifulde og funktionelle hule. I kan bruge tæpper, puder, stole og andre rekvisitter til at bygge hulerne.
Når alle hulerne er bygget, kan I bedømme dem efter forskellige kriterier såsom originalitet, kreativitet og funktionalitet. Tag billeder af hulerne og af jeres familie, der opholder sig i dem.
3. Madlavningseventyr
Madlavning kan være sjovt, og det er en god måde at tilbringe tid sammen på. Planlæg et madlavningseventyr, hvor I vælger et tema eller en ret, som I gerne vil lave sammen. Det kan være noget så simpelt som en pizzaaften, hvor I laver jeres egne pizzaer, eller noget mere avanceret som en international middag med forskellige retter fra hele verden.
I kan opdele opgaverne, så alle får noget at lave, og I kan også involvere børnene i forberedelserne. Husk at tage billeder af maden og af jeres familie, der spiser den sammen.
Gode fællesskaber på Pulsskolen
Hvorfor gode fællesskaber er så vigtige
Gode fællesskaber for børn og unge er afgørende for om de trives og udvikler sig. Et godt fællesskab kan give børn og unge en følelse af tilhørsforhold, støtte og trygheden til være sig selv. Det er med andre ord et af de vigtigste fokusområder som vi arbejder med på Pulsskolen for at skabe den bedste uge i sommerferien.
Men hvad kendetegner et godt fællesskab for børn og unge? Og hvordan arbejder vi med det på Pulsskolen? Det vil vi udforske i dette blogindlæg.
Hvad er et fællesskab?
Et fællesskab er kort beskrevet en gruppe af mennesker, der deler en fælles interesse, værdi eller formål.
Et fællesskab kan opstå af mange forskellige grunde. Det kan være på grund af fælles interesser såsom sport, musik eller kunst. Det kan også være på grund af en fælles værdi eller formål, såsom en velgørende organisation eller en politisk gruppe.
En vigtig pointe er, at et fællesskab er mere end bare en gruppe af mennesker. Det at have en fælles interesse, værdi eller formål er det centrale omdrejningspunkt for, at det kan være et fællesskab. Det handler således om hvorvidt, man føler sig forbundet og inkluderet i noget større end en selv.
I et fællesskab er der ofte en følelse af samhørighed, hvor medlemmerne er enige om visse værdier, normer og regler for adfærd. Dette skaber en følelse af tryghed og tillid, hvor medlemmerne kan være åbne og ærlige med hinanden uden frygt for at blive dømt eller ekskluderet. Og det resulterer ofte i miljøer, hvor mennesker kan dele deres erfaringer, udfordringer og succeser og miljøer, hvor man kan lære af hinanden og støtte hinanden i at nå deres mål.
Samlet set er et fællesskab en værdifuld del af vores samfund, da det giver os mulighed for at opbygge forbindelser, skabe gode samarbejder og dele vores erfaringer og idéer med hinanden.
Hvad er et godt fællesskab? Og hvordan arbejder vi med det på Pulsskolen?
Der er mange ting som spiller en afgørende faktor for et godt fællesskab. I nedenstående ses 5 af de områder, som vi arbejde med i forbindelse med at skabe gode fællesskaber på Pulsskolen.
1: Inkluderende
Først og fremmest skal et godt fællesskab for børn og unge være inkluderende. Det betyder, at alle børn og unge skal føle sig velkomne og accepteret, uanset deres baggrund, interesser og personlighed. Inkluderende fællesskaber er med til at skabe en tryg og positiv atmosfære, hvor børn og unge kan være sig selv og udtrykke sig frit. På Pulsskolen kommer deltagerne bl.a. på alderssvarende hold, hvor vi bruger meget tid på at skabe en tryg og rar atmosfære på holdet. For først når man er tryg og inkluderet i fællesskabet, er det muligt at lære nyt og udvikle sig.
2: Gensidig respekt og tillid
Et godt fællesskab skal også være baseret på gensidig respekt og tillid. Børn og unge skal lære at lytte til hinanden og værdsætte hinandens forskelligheder. De skal føle sig trygge ved at dele deres tanker og følelser med hinanden uden at blive dømt eller kritiseret. Gensidig respekt og tillid er nøglen til at skabe et fællesskab, hvor børn og unge kan vokse og udvikle sig sammen.
Derfor har vi på Pulsskolen bl.a. klare rammer i forbindelse med idrætsaktiviteterne, pauser, fællesbeskeder osv, som børnene kan forholde sig til og forstå.
3: Positive værdier og normer
Et godt fællesskab skal også have klare og positive værdier og normer. Børn og unge skal lære, hvad der er acceptabel adfærd og hvad der ikke er. De skal have en fælles forståelse af, hvad der er vigtigt i fællesskabet, og hvad der ikke er acceptabelt. Det kan være alt fra at være venlig og hjælpsom overfor hinanden til at respektere hinandens grænser og sige fra, hvis noget ikke føles rigtigt. Klare og positive værdier og normer kan hjælpe børn og unge med at udvikle en sund og ansvarlig adfærd, der er baseret på respekt og omsorg.
På Pulsskolen fokuserer vi derfor altid på den positive adfærd, da et positivt fokus er med til at forstærke og underbygge den gode adfærd. Vi ved fra forskningen, at vi bliver bedre til det, som vi forstærker. Vi ønsker derfor at forstærke de gode positive værdier, så vi dermed viser vejen for et sundt og velfungerende fællesskab.
4: Aktiv deltagelse
Et sundt fællesskab have fokus på samarbejde og deltagelse. Børn og unge skal lære at arbejde sammen og støtte hinanden for at nå fælles mål. De skal have mulighed for at bidrage til fællesskabet på deres egen måde og føle sig værdifulde og betydningsfulde. Samarbejde og deltagelse kan hjælpe børn og unge med at udvikle deres sociale og personlige færdigheder og give dem en følelse af stolthed og tilhørsforhold.
Derfor er samarbejdsopgaver og opgaver med komplementerende kompetencer altid i fokus på Pulsskolen. Børnene skal opleve, at de kan bidrage og hver i sær give noget til fællesskabet.
5: Rollemodeller
Derudover er det vigtigt, at voksne, der er involveret i disse fællesskaber, er gode rollemodeller for børn og unge. De skal være bevidste om deres adfærd og handlinger og vise respekt, omsorg og ansvarlighed overfor både børn og hinanden.
På Pulsskolen bruger vi derfor lang tid på at udvælge de bedste instruktører og uddanne dem til at undervise på Pulsskolen. Instruktørerne kommer typisk fra idrætsstudiet på universitetet eller lærerseminariet med en stor portion undervisningserfaring på forhånd. Denne viden sætter vi i spil på vores instruktøruddannelse, så de får de bedste redskaber til at bl.a. skabe skabe det gode fællesskab.
Vores instruktører skal nemlig ikke kun instruere. De skal være børnenes rollemodeller, som børnene kan spejle sig i og dermed finde deres egen passion for at dyrke idræt.
Opsummering
Vi håber, at vi med dette indspark har givet en fornemmelse af, hvorfor fællesskabet er vigtigt og hvordan vi arbejder med det på Pulsskolen. I er altid hjertelig velkommen til at kontakte os og høre nærmere om både Pulsskolen og vores tanker.
3 lege så weekenden ikke bliver kedelig
3 lege så weekenden ikke bliver kedelig
Så har vores instruktører igen fundet 3 sjove og nemme lege/aktiviteter frem som ikke kræver alverdens udstyr og som kan leges sammen både børn og voksne.
God fornøjelse med det!
1. Fang flaget
Antal spillere: Mindst 4
Regler: Opdel spillerne i to hold og markér en midterlinje og en "base" til hvert hold på den ene side af spilleområdet. Hvert hold skal skjule sit flag på deres side af spilleområdet. Målet med spillet er at erobre fjendens flag og bringe det tilbage til ens egen base, uden at blive fanget af modstanderne.
Hvis en spiller bliver fanget, skal de tage plads i modstanderens "fængsel". En spiller kan kun befri sine holdkammerater fra fængslet ved at røre ved deres hånd, uden at blive fanget selv. Man kan kun blive fanget på modstanderholdets banehalvdel.
Materialer: To flag, der kan være en simpel klud eller et papirflag.
Variationer: Spillerne kan spille flere runder, hvor holdene bytter side eller skjulested for deres flag.
2. Mimeleg
Antal spillere: Mindst 3.
Regler: Spillerne opdeles i to hold, som placerer sig bag deres respektive startkegler på en løbebane, der er opsat med en kasse/skål i den anden ende. En spiller fra hvert hold løber frem til kassen/skålen og trækker et stykke papir med et ord på.
Vedkommende løber herefter tilbage til sit hold og mimer ordet for de øvrige spillere, som skal gætte, hvad det er. Det er ikke tilladt at tale, mens der mimes. Når ordet er gættet, sender holdet en ny person afsted til kassen for at trække et nyt ord, som vedkommende skal mime til holdkammeraterne. Aktiviteten kan gennemføres på tid eller ved at fastsætte et bestemt antal ord, der skal gættes. Mulige kategorier kan være personer, erhverv, ting, dyr og lignende.
Ved 3 personer er der kun én der løber og pointet går til den person, der først gætter ordet. Der skiftes hele tiden til at løbe. Der spilles alle mod alle.
Materialer: En kasse/skål med en masse ord i.
Variationer: En sjov opgradering er, at der kun må bruges en bestemt kropsdel til at "tegne" ordet. Det kunne fx. være numsen.
3. Tre på stribe med kapløb
Antal spillere: 2 eller flere
Regler: Spillerne tegner et 3x3 gitter på græsplænen/vejen med kegler, snor eller kridt. De deler sig i to hold og skiftes til at løbe fra en startposition ca 15 meter væk fra spillepladen. Når de når spillepladen lægger de en trøje det felt som de gerne vil have. Derefter løber de tilbage og klapper den næste i hånden eller henter endnu en trøje hvis der kun er en på holdet og kan så løbe op og lægge den. Hvis ikke der er flere trøjer at lægge, må de flytte på dem som ligger på spillepladen. Målet er at få tre på stribe (vandret, lodret eller diagonalt) før det andet hold gør det.
Materialer: Kegler/snor/kridt og trøjer.
Variationer: For at gøre spillet mere udfordrende kan man øge størrelsen på gitteret, f.eks. til 4x4 eller 5x5 felter. Man kan også ændre reglerne, så man skal få fire på stribe i stedet for tre, eller man kan tillade, at spillerne blokerer hinandens træk ved at sætte deres egen brik på et allerede besat felt.
Få inspiration til andre lege
Se vores andre artikler om lege her:
3 sjove aktiviteter for børn og voksne, som kan leges derhjemme
3 sjove aktiviteter for børn og voksne, som kan leges derhjemme
Noget af det vigtigste for alle dem, der har med Pulsskolen at gøre, er at finde og bruge tid på at lege. Nogle lege kræver forberedelse, massere af udstyr og god tid. Andre kræver kun fantasien og lysten til at give sig hen. Vores instruktører har endnu en gang fundet 3 sjove og nemme lege/aktiviteter frem som ikke kræver alverdens udstyr og som kan leges sammen både børn og voksne.
En af tingene, som vores instruktører altid lægger vægt på er at skabe den rette stemning gennem fortællingerne. Derfor har alle aktiviteterne også fået overskrifter, som kan bruges som inspiration til fortællingen om legen.
God fornøjelse med det!
1. Find Holger
En af deltagerne udvælges til at være Holger, der skal gemme sig for de øvrige. Holger får et par minutter til at gemme sig i, mens de øvrige er placeret på et sted, hvor de ikke kan se. Herefter må de øvrige forsøge at finde Holger. Det skal de gøre individuelt, da personen, der har fundet Holger, skal gemme sig sammen med Holger, når han er fundet. Derfor er det vigtigt, at Holger fra start finder et gemmested, der er rimeligt stort, da legen først slutter, når alle har gemt sig på det samme sted.
Et lille huskeråd er, at deltagere der finder Holger, skal være stille, så personen ikke afslører det for de øvrige.
Når den sidste deltager har fundet Holger er legen slut og der kan startes forfra.
2. Udfordringen
I udfordringen handler det om at udfordre sin familie i alverdens forskellige discipliner. Et eksempel kunne være:
Tag et billede af de følgende 10 ting eller personer. Hvem finder dem først og kommer tilbage til startlinjen?
- Busstopsted
- Egetræ
- Person med rød hat
- Vejskilt
- En hund
- En fugl
- En sø
- Grønt hus
- Traktor
- Person med briller
Det er nemt at tilføje flere opgaver og variere sværhedsgraden.
Den ansvarlige får i "udfordringen" frie tøjler til at skabe sjove aktiviteter for børn og voksne. Det er kun fantasien, der sætter grænsen.
3. Vild med dans
I "Vild med dans", kan familien inddeles i fx 2 hold, der har 30 min til at skabe deres egen dans. Den ansvarlige for aktiviteten har inden konkurrencen udvalgt 2 sange (gerne med forslag til dans fra youtube eller Tik Tok).
Efter 30 min er der opvisning, hvor holdene skal vise deres dans for det andet hold. Det andet hold skal herefter give point indenfor følgende kategorier: Samarbejde, rytme, sværhedsgrad og attitude.
Dans er super sjovt, hvis man får tilpasset niveauet. Sørg for at lave en sjov og uhøjtidelig stemning, så alle føler jeg trygge og kompetente. På Pulsskolen arbejder vi altid ud fra, at det skal foregå i en tryg miljø, hvor man gerne må fejle. Læs mere om Dans og vores andre idrætsgrene på Pulsskolen her.
Familielejr med leg for både børn og voksne
Hvis I mangler sjov inspiration til jeres næste familieferie, kan vi anbefale Pulscamp, der er Pulsskolens familiecamp, hvor børn og voksne både sammen og hver for sig dyrker idræt, hygger og får nogle dejlige fælles oplevelser. Ugen består bl.a. af en blanding af alverdens idrætsaktiviter og vores kreative værksted. I kan læse mere om Pulscamp via dette link.
Rope Skipping er sjovt og intenst - og du kan være sikker på at få sved på panden
Rope Skipping er sjovt og intenst - og du kan være sikker på at få sved på panden
Har du nogensinde hørt om Rope Skipping? Hvis ikke, er du ikke alene. Mens sporten er vokset i popularitet i de senere år, er det stadig en relativt ukendt aktivitet for mange. Men for de, der har opdaget det, er Rope Skipping en sjov og udfordrende sport, der kombinerer teknisk dygtighed med fysisk træning. Lad os se nærmere på hvad sportsgrenen mere præcist er, og hvorfor er det så sjovt.
Hvad er Rope Skipping?
Rope Skipping er en sportsgren, hvor man hopper over et reb, mens man udfører forskellige teknikker og bevægelser.
Sporten kan udføres individuelt eller i hold, og der er forskellige discipliner inden for Rope Skipping, herunder individuel speed, Double Dutch, Single Rope Freestyle, Double Dutch Freestyle og Team Freestyle.
Individuel speed handler om at udføre så mange hop som muligt på et bestemt tidsinterval, mens Double Dutch involverer to reb og to personer, der koordinerer deres hop. Single Rope Freestyle og Double Dutch Freestyle er mere koreograferede discipliner, hvor man udfører en række tekniske færdigheder og bevægelser til musik. Team Freestyle involverer et hold, der udfører en synkroniseret rutine med Single Rope eller Double Dutch reb.
Men det er ikke kun en effektiv form for motion - det er også utroligt sjovt! At hoppe med rebet giver en frihed og energi, som mange andre former for motion ikke gør. Det er en sjov måde at bevæge sige på, og det er i den grad også en social oplevelse i de holdbaserede discipliner, hvor man er meget afhængig af hinanden. Derudover er der mange forskellige varianter, så du aldrig vil kede dig. Du kan prøve alt fra enkle hoppemønstre til avancerede træk, der kræver en høj grad af koordination og koncentration. Du kan også tage rebet med dig overalt, så du kan hoppe, når det passer dig.
Rope Skipping i Danmark
I Danmark er sportsgrenen blevet populært blandt børn og unge, selvom sportsgrenen ikke er så stor endnu. Der er flere klubber rundt omkring i Danmark, og sporten er også blevet en større og større del af skolers idrætsundervisning. Den mest kendte klub i Danmark er formentlig Gug Rope Skipping klub. Klubben blev grundlagt i 2008 og har siden da haft stor succes i Danmark og internationalt. De deltog bl.a. også i “Danmark har talent” - se deres performance i videoen nedenfor.
Rope Skipping og sundhed
Det er også en fremragende måde at forbedre din generelle sundhed og form på. Det styrker dit hjerte, forbedrer din kondition og hjælper med at holde dig i form. Det er også en stor måde at få frigivet stress på, da det kan hjælpe med at øge endorfinerne og give dig en følelse af velvære.
Er det noget for alle?
I sidste ende er rope skipping en form for motion, der er sjov, effektiv og tilgængelig for alle. Hvad enten du er en erfaren træningsfanatiker eller en nybegynder, der søger en måde at få motion på, er det en fremragende mulighed. Så hvorfor ikke tage rebet op og prøve det i dag? Du vil hurtigt opdage, hvorfor så mange mennesker elsker at hoppe med rebet!
Find træningsvideoer - Vi samarbejder med Rope Skipping Komitéen
På Pulsskolen er vi begejstrede over, at samarbejder med Rope Skipping Komitéen under GymDanmark, om at udbrede kendskabet til Rope Skipping. Og hvis du heller ikke kan vente til sommer, kan I via dette link, finde træningsvideoer, er bl.a. viser, hvordan man hopper Speedhop.
Få mere inspiration
Få mere inspiration til andre sportsgrene her: https://www.pulsskolen.dk/sportsgrene
Og husk at du kan prøve det på Pulsskolen - tilmeld dig her: https://www.pulsskolen.dk
3 sjove lege for hele familien
Få forslag til 3 konkrete lege, der kan leges i stuen eller i haven. Alle kan deltage, kræver kun få remedier og I behøver kun være to deltagere.
Pustegolf
Rekvisitter: 1 bordtennisbold pr. mand.
Der startes med at opsætte en golfbane, der består af X-antal huller. I kan starte med, at hver deltager laver deres eget hul, som der efterfølgende skal konkurreres i. Hvis I er 4 personer, skal der hermed laves 4 "huller". Eneste krav er, at der skal være en start og et mål. Målet kan være en dåse, kegle e.lign. Starten kan være en streg på gulvet.
Når hele golfbanen er sat op skal alle deltagere have deres egen golfbold, som vi anbefaler er bordtennisbolde.
Det gælder nu om at puste sin "golfbold" på færrest mulige forsøg igennem de opsatte baner. Den person med færrest mulige pust vinder kampen. Der laves scorekort for hele golfbanen.
Tå-boksning
Revisitter: Ingen
Tå-boksning foregår som en lille "boksekonkurrence" én mod én. De to personer stiller sig med ryggen til hinanden. På et givent signal vender begge tå-boksere sig rundt og er klar til at lege.
Det gælder om at røre modstanderens tær med ved hjælp af egne tær. Der scores point, hver gang det lykkes at udføre en succesfuld berøring.
Den første til at få 5 point vinder kampen. Herefter kan I møde andre modstandere.
Pas på hinanden undervejs i legen. Det anbefales at holde fast på hinandens skuldre, så I ikke banker hovederne sammen.
Fluesmækkerbadminton
Rekvisitter: Ballon og 2 fluesmækkere.
Fluesmækkerbadminton har altid været en af vores mest populære lege, da den kan spilles overalt, kræver få remedier og nem at gå til for næsten alle aldre.
I starter med at opsætte badmintonbanen. Nettet kan laves ud af stole, en madras, et lagen e.lign. Banen kan markeres med sko, der placeres i hjørnerne, eller evt. en snor, der går rundt om hele banen.
Reglerne kan I tilpasse i forhold til niveau. Vi foreslår at starte med følgende.
Yngste person starter med at serve ballonen over til den anden side. Hvis ballonen rammer indenfor modstanderens banehalvdel, gives der point. Modstanderen skal forsøge at returnere ballonen over på den anden side. Der aftales, hvorvidt der spilles med én eller to berøringer på hver side. Der spilles bedst af 3 sæt, hvor der i hvert sæt spilles til 11 point. Hvis I ønsker nærmere beskrivelse af badmintonregler kan læse reglerne her.
Hvis det er for svært at benytte fluesmækkeren, kan der spilles med ketcher eller med hånden.
Få konkret forslag til endnu flere lege
I dette blogindlæg har vi lavet et konkret forslag til lege til en hel uge. Kan leges af hele familien :-)
Læring styrkes gennem alsidighed
Vi kender alle det gamle mantra om, at det handler om at gøre den samme ting 10.000 gange, hvis du ønsker at blive god til det. Men foregår den bedste læring på den måde? Forskning fra Johns Hopkins Universitet (2016) udfordrer dog dette paradigme i et studie, hvor 86 deltagere skulle flytte en cursor ved at klemme den i stedet for at skubbe den.
Variation frem for gentagelse
Deltagere blev delt i tre grupper. En gruppe, der øvede sig på opgaven. En gruppe, der var kontrolgruppe og ikke øvede sig, og den sidste gruppe, der øvede sig med forskellige former for tryk på musen.
Den sidste gruppe løste efterfølgende opgaven dobbelt så godt, som gruppen, der kun gentog øvelsen.
De kunne hermed konkludere, at vi mestrer opgaven hurtigere ved at udføre modificerede udgaver af den opgave, vi vil udføre.
I virkeligheden ikke så overraskende. Vi kender det bl.a., når vi ønsker at forbedre fysiologiske parametre som i forbindelse med bl.a. løb, styrketræning osv. Hvis vi gør det, vi altid gør, opnår vi blot en stagnering og ikke en forbedring. Det handler om at udfordre os selv på nye måder.
Læring i Hillerød Elitetræning
Et godt eksempel er elitetræningen i Hillerød Kommune, hvor de bedste ungdomsudøvere samles to gange om ugen og træner i grundmotoriske færdigheder med udgangspunkt i gymnastikken. Det er her underordnet, om udøverne er golfspillere, håndboldspillere, svømmere o.lign. De opnår alle forbedringer i deres egne idrætsgrene ved at træne variereret.
Vi skal ikke være så bange for at give udøverne forskellige udfordringer. Det, vi har brug for i det virkelige liv er heller aldrig helt det samme. Vi skal tvinge os til at tænke nyt. Det kræver langt mere af vores hjerne end at gøre det samme 10.000 gange.
Pulsskolens fundament er alsidighed
Pulsskolen blev etableret på denne overbevisning i 1994, hvor stifteren af Pulsskolen, Kurt Curth, var af den opfattelse, at der manglede et mere varieret tilbud til ungdommen i Hillerød. Børn, der gik til fodbold, håndbold, svømning e.lign. havde alle godt af, at blive undervist i nye idrætsgrene. Lære nye færdigheder, da variation er med til at styrke den motoriske udvikling og læring. Vi kan overføre mange aspekter fra de forskellige idrætsgrene, og det er en gave, at træne mere end én ting.
Derfor kommer du også til at prøve et bredt udsnit af forskellige idrætsgrene på Pulsskolen. Du kan se et udsnit af idrætsaktiviteterne her. Samtidig kunne du jo også være heldig, at opdage en ny idrætsgren, som er så sjov, at du bare må gå til den bagefter.
Skrevet af Mikkel Curth, februar 2021
Alternativ til DBU fodboldskole
Pulsskolen har på mange områder flere ligheder med DBU fodboldskole. Vi vil i det følgende beskrive vores tanker i forhold til DBU's fodboldskole, der igennem mange år har inspireret børn til at spille fodbold.
Træner på DBU fodboldskole
Vi starter i 1994, hvor Kurt Curth, deltog som træner på DBU fodboldskole, sammen med hans tre sønner, hvoraf jeg var den ene. Mine brødre og jeg spillede altid fodbold - både i skolen, i fritiden og i klub. Vi spillede så meget fodbold, at græsset på vores lokale bane "fælleren" var slidt helt af, så det reelt kun var en hård jordbane, der var tilbage. Derfor var det også umiddelbart oplagt, at vi skulle på fodboldskole i løbet af sommeren.
Men undervejs i ugen begyndte min far at reflektere over ugen og vores udbytte heraf. Gav det mening at bruge en uge på DBU fodboldskole, når vi alligevel altid spillede fodbold? Var træningen godt nok tilpasset børn, der kom med meget forskellige niveauer? Og gav det i virkeligheden mere mening, at præsentere os for et bredere idrætsbillede?
Med inspiration fra handicapidrætten
Allerede kort tid efter ugen var overstået, kom ideen til alternativet. En idrætsuge, hvor deltagere skulle præsenteres for et varieret og tilpasset idrætsprogram. Ugen skulle bygges på ideen om tilpasset idræt og bevægelse (TIB), som udspringer af Kurts baggrund indenfor handicapidrætten, hvor man er eksperter i at tilpasse aktiviteterne til deltagernes forskellige forudsætninger. Et element, der altid har været en af Pulsskolens vigtigste fundamenter.
Pulsskolen, blev hermed dannet (dengang under navnet "Idrætsskolen"), og sammen med Kurts kollegaer fra handicapidrætsområdet startede den første Pulsskole i Hillerød.
Det brede idrætsbillede i fokus
Pulsskolen er siden vokset, men den brede idrætstænkning med et varieret udvalg af sportsgrene, der tilpasses i forhold til niveau, har altid været i centrum.
Og man bør derfor også spørge, hvorfor et bredt idrætsbillede er vigtigt og efterstræbelsesværdigt? Hvorfor skal de ikke kun spille fodbold, håndbold, svømme e.lign?
Svaret er i virkeligheden meget simpelt. Uanset hvad man ønsker at opnå, er det vigtigt at kunne bruge sin krop varieret. Det gælder bl.a. til læring, hvilket vi uddyber i denne artikel: "Læring styrkes gennem alsidighed".
Alsidighed og variation er vigtigt for både eliten og bredde. De bedste eliteudøvere er fx typisk gode i flere discipliner inden specialiseringsfasen indtræder. Tag Zlatan Ibrahimovic som et eksempel på en udøver, der foruden fodbold er dygtig indenfor kampsport.
Og i forhold til breddeudøveren er det vigtigt at tænke variation ind for at fastholde interessen for bevægelse. For det kræver en helt særlig mentalitet, hvis man konstant skal udføre den samme gentagelse. Derfor er det vigtigt at tænke motion og bevægelse bredere, hvis vi ønsker at fastholde de unge i en aktiv livsstil.
De unge mister lysten til sport og motion
Det er et stort problem, at unge mennesker gradvist mister interessen for sport og motion. Idrættens Analyseinstitut har fx set nærmere på de unges sports og motionsvaner i 2016. Deres resultater viste, at den andel, der dyrkede sport og motion faldt fra 86 % blandt de 10-12 årige til 56 % blandt de 20-24 årige. Det største fald ses hos pigerne, hvor 87 % af de 10-12 årige dyrkede sport og motion, mens blot 48 % af de 20-24 årige dyrkede sport og motion.
Der ses hermed et markant fald i idrætsdeltagelsen i takt med, at børnene bliver voksne. Det er der naturligvis mange logiske forklaringer på, da livet ændres, men det er tankevækkende, at det ikke lykkes at fastholde den tilknytning til idrætslivet, som ses i barndommen.
Særligt ses et fald blandt de traditionelle foreningsidrætter som fodbold, svømning, håndbold etc. og de unge bevæger sig hen mod mere selvorganiserede aktiviteter såsom løb, styrketræning etc.
En af de udfordringer, som de unge står med i denne omgangsfase, er, at de pludselig oplever, at det sociale liv, som foreningen har været, ændres. Det bliver måske mere seriøst, det er svært ved at finde tid, vennerne stopper, holdet opløses, det er ikke sjovt længere osv.
Og når man står som fx. 16 årig er det svært at starte til en ny sportsgren, som man ikke tidligere har stiftet bekendskab med. Pludselig er vennerne væk og man føler sig ikke længere kompetent. Man skal nærmest starte forfra. Det er pludselig blevet nemmere at stoppe helt med at dyrke sport eller i bedste fald træne alene eller med vennerne i det lokale fitnesscenter.
Hvad skal der så til for at fastholde de unge?
Der findes naturligvis ikke én opskrift, men en af de ting, som vi kan hjælpe de unge med, er at få kendskab til andre sportsgrene, som de kan vælge imellem. Vi tror på, at alle sportsgrene er sjove, hvis de præsenteres på den rigtige måde. Derfor er en Pulsskolens klare visioner, at hjælpe børn og unge med at stifte bekendskab med alverdens forskellige sportsgrene. Både kendte og ukendte. Dette med et ønske om at give de unge nogle valgmuligheder, så de har mulighed for at finde en sportsgren, som de selv vælger.
Som børn er det ofte udefrakommende faktorer, der bestemmer hvad de går til. Det kan være lokale faciliteter, forældrenes præferencer, kulturelle vilkår etc. Men vi ved, at hvis vi for alvor skal sikre de unges fastholdelse er det nødvendigt at kigge på de unges 3 psykologiske behov: Autonomi, kompetence og tilhørsforhold.
De 3 pyskologiske behov
Det betyder 1) de selv skal være med til at vælge. 2) De skal føle sig kompetente. 3) Aktiviteten skal foregå i trygge omgivelser. På Pulsskolen arbejder vi derfor ud fra disse 3 psykologiske behov, for at fremme den indefrakommende motivation. Det skal ikke være udefrakommende faktorer, der skal afgøre, hvilke aktiviteter børnene går til.
Vi ønsker derfor at komme i øjenhøjde med både børn og unge, så vi kan finde netop deres præferencer. En sød lille historie var, da jeg snakkede med to unge piger på Pulsskolen i Aalborg. De kom glade hen til mig og ville fortælle, at de var begyndt til basketball, fordi de var blevet introduceret for det på Pulsskolen året forinden. Det var skønt at mærke deres nyfundne glæde ved sporten og det fortæller netop, hvorfor vi finder det vigtigt at introducere børnene for en spændende, varieret og kvalificeret idrætsundervisning.
Skrevet af Mikkel Curth, februar 2021