Pulsskolen har på mange områder flere ligheder med DBU fodboldskole. Vi vil i det følgende beskrive vores tanker i forhold til DBU’s fodboldskole, der igennem mange år har inspireret børn til at spille fodbold.
Træner på DBU fodboldskole
Vi starter i 1994, hvor Kurt Curth, deltog som træner på DBU fodboldskole, sammen med hans tre sønner, hvoraf jeg var den ene. Mine brødre og jeg spillede altid fodbold – både i skolen, i fritiden og i klub. Vi spillede så meget fodbold, at græsset på vores lokale bane “fælleren” var slidt helt af, så det reelt kun var en hård jordbane, der var tilbage. Derfor var det også umiddelbart oplagt, at vi skulle på fodboldskole i løbet af sommeren.
Men undervejs i ugen begyndte min far at reflektere over ugen og vores udbytte heraf. Gav det mening at bruge en uge på DBU fodboldskole, når vi alligevel altid spillede fodbold? Var træningen godt nok tilpasset børn, der kom med meget forskellige niveauer? Og gav det i virkeligheden mere mening, at præsentere os for et bredere idrætsbillede?
Med inspiration fra handicapidrætten
Allerede kort tid efter ugen var overstået, kom ideen til alternativet. En idrætsuge, hvor deltagere skulle præsenteres for et varieret og tilpasset idrætsprogram. Ugen skulle bygges på ideen om tilpasset idræt og bevægelse (TIB), som udspringer af Kurts baggrund indenfor handicapidrætten, hvor man er eksperter i at tilpasse aktiviteterne til deltagernes forskellige forudsætninger. Et element, der altid har været en af Pulsskolens vigtigste fundamenter.
Pulsskolen, blev hermed dannet (dengang under navnet “Idrætsskolen”), og sammen med Kurts kollegaer fra handicapidrætsområdet startede den første Pulsskole i Hillerød.
Det brede idrætsbillede i fokus
Pulsskolen er siden vokset, men den brede idrætstænkning med et varieret udvalg af sportsgrene, der tilpasses i forhold til niveau, har altid været i centrum.
Og man bør derfor også spørge, hvorfor et bredt idrætsbillede er vigtigt og efterstræbelsesværdigt? Hvorfor skal de ikke kun spille fodbold, håndbold, svømme e.lign?
Svaret er i virkeligheden meget simpelt. Uanset hvad man ønsker at opnå, er det vigtigt at kunne bruge sin krop varieret. Det gælder bl.a. til læring, hvilket vi uddyber i denne artikel: “Læring styrkes gennem alsidighed”.
Alsidighed og variation er vigtigt for både eliten og bredde. De bedste eliteudøvere er fx typisk gode i flere discipliner inden specialiseringsfasen indtræder. Tag Zlatan Ibrahimovic som et eksempel på en udøver, der foruden fodbold er dygtig indenfor kampsport.
Og i forhold til breddeudøveren er det vigtigt at tænke variation ind for at fastholde interessen for bevægelse. For det kræver en helt særlig mentalitet, hvis man konstant skal udføre den samme gentagelse. Derfor er det vigtigt at tænke motion og bevægelse bredere, hvis vi ønsker at fastholde de unge i en aktiv livsstil.
De unge mister lysten til sport og motion
Det er et stort problem, at unge mennesker gradvist mister interessen for sport og motion. Idrættens Analyseinstitut har fx set nærmere på de unges sports og motionsvaner i 2016. Deres resultater viste, at den andel, der dyrkede sport og motion faldt fra 86 % blandt de 10-12 årige til 56 % blandt de 20-24 årige. Det største fald ses hos pigerne, hvor 87 % af de 10-12 årige dyrkede sport og motion, mens blot 48 % af de 20-24 årige dyrkede sport og motion.
Der ses hermed et markant fald i idrætsdeltagelsen i takt med, at børnene bliver voksne. Det er der naturligvis mange logiske forklaringer på, da livet ændres, men det er tankevækkende, at det ikke lykkes at fastholde den tilknytning til idrætslivet, som ses i barndommen.
Særligt ses et fald blandt de traditionelle foreningsidrætter som fodbold, svømning, håndbold etc. og de unge bevæger sig hen mod mere selvorganiserede aktiviteter såsom løb, styrketræning etc.
En af de udfordringer, som de unge står med i denne omgangsfase, er, at de pludselig oplever, at det sociale liv, som foreningen har været, ændres. Det bliver måske mere seriøst, det er svært ved at finde tid, vennerne stopper, holdet opløses, det er ikke sjovt længere osv.
Og når man står som fx. 16 årig er det svært at starte til en ny sportsgren, som man ikke tidligere har stiftet bekendskab med. Pludselig er vennerne væk og man føler sig ikke længere kompetent. Man skal nærmest starte forfra. Det er pludselig blevet nemmere at stoppe helt med at dyrke sport eller i bedste fald træne alene eller med vennerne i det lokale fitnesscenter.
Hvad skal der så til for at fastholde de unge?
Der findes naturligvis ikke én opskrift, men en af de ting, som vi kan hjælpe de unge med, er at få kendskab til andre sportsgrene, som de kan vælge imellem. Vi tror på, at alle sportsgrene er sjove, hvis de præsenteres på den rigtige måde. Derfor er en Pulsskolens klare visioner, at hjælpe børn og unge med at stifte bekendskab med alverdens forskellige sportsgrene. Både kendte og ukendte. Dette med et ønske om at give de unge nogle valgmuligheder, så de har mulighed for at finde en sportsgren, som de selv vælger.
Som børn er det ofte udefrakommende faktorer, der bestemmer hvad de går til. Det kan være lokale faciliteter, forældrenes præferencer, kulturelle vilkår etc. Men vi ved, at hvis vi for alvor skal sikre de unges fastholdelse er det nødvendigt at kigge på de unges 3 psykologiske behov: Autonomi, kompetence og tilhørsforhold.
De 3 pyskologiske behov
Det betyder 1) de selv skal være med til at vælge. 2) De skal føle sig kompetente. 3) Aktiviteten skal foregå i trygge omgivelser. På Pulsskolen arbejder vi derfor ud fra disse 3 psykologiske behov, for at fremme den indefrakommende motivation. Det skal ikke være udefrakommende faktorer, der skal afgøre, hvilke aktiviteter børnene går til.
Vi ønsker derfor at komme i øjenhøjde med både børn og unge, så vi kan finde netop deres præferencer. En sød lille historie var, da jeg snakkede med to unge piger på Pulsskolen i Aalborg. De kom glade hen til mig og ville fortælle, at de var begyndt til basketball, fordi de var blevet introduceret for det på Pulsskolen året forinden. Det var skønt at mærke deres nyfundne glæde ved sporten og det fortæller netop, hvorfor vi finder det vigtigt at introducere børnene for en spændende, varieret og kvalificeret idrætsundervisning.
Skrevet af Mikkel Curth, februar 2021