Mikkel Spliid

Instruktør i Battle

Jeg hedder Mikkel og 23 år gammel. Jeg er født og opvokset i en lille landsby ved navn Blære i Nordjylland. I dag bor jeg i Aalborg, hvor jeg til daglig læser til Natur- og kulturformidler. Ved siden af studiet og Pulsskolen har jeg også et job som guide i Aalborg Zoo. Så spørg bare løs, hvis du gerne vil vide noget mere om dyr!

Idræt har altid været en del af mit liv. Siden jeg var tre år gammel, har jeg spillet fodbold på et forholdsvis lavt niveau. Selvom jeg er et konkurrencemenneske, er det sociale ved idrætten langt det vigtigste for mig. Det er her venskaber opstår og du får mulighed for at udfordre og udvikle dig selv – både sportsmæssigt og socialt. Herudover bruger jeg idrætten som et afbræk i min hverdag. Når jeg løber en tur, spiller fodbold eller træner i det fri, kobler jeg af og genopbygger min energi. Det resulterer altid i, at jeg er gladere og mere frisk end før.

Jeg glæder mig rigtig meget til at møde jer alle sammen til sommer og dele min glæde ved idrætten med jer. Forhåbentlig finder I også en sportsgren, I godt kan lide og endnu vigtigere, en masse nye venner og veninder.

 

Få den bedste uge i sommerferien