Salgs- og leveringsbetingelser for Pulsskolen

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser, af november 2017.

1. Pulsskolen

Pulsskolen er en serie idrætsuger, arrangeret af Pulsevent ApS, som afholdes for børn og unge. Pulsevent ApS er en legende og kreativ eventvirksomhed, der skaber aktive oplevelser. Pulsevent ApS har specialiseret sig i at bygge universer op, hvor idrættens og legens unikke potentialer og muligheder bringes i spil.

Pulsevent ApS har hjemsted på adressen Fyrrebakken 11, 3400 Hillerød.

2. Generelt

Medmindre andet skriftlig er aftalt, gælder disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser for køb af varer og tjenesteydelser af Pulsskolen.

3. Priser

Alle priser angives i danske kroner inkl. told, skatter og andre afgifter. Pulsevent tager forbehold for evt. tekst- og trykfejl. Pulsevent forbeholder sig ret til i løbet af sæsonen at ændre på de anførte priser for alle Pulsskoler i tilfælde af manglende salg af pladser, ændrede leveringspriser, slutspurtsrabatter, diverse kampagner og lignende.

4. Betaling

Betaling sker ved tilmelding.

5. Tilmelding

Tilmelding til Pulsskolen kan ske så længe tilmelding er muligt via hjemmesiden www.pulsskolen.dk. Tilmelding sker online ved udfyldelse af tilmeldingsformularen på www.pulsskolen.dk. Tilmelding skal udfyldes af forældre eller værge til deltageren.

Ved tilmelding skal forældre eller værge oplyse om særlige behov, herunder kost, allergier og sygdomme/diagnoser. Pulsevent forbeholder sig retten til at afvise tilmeldinger på baggrund af særlige behov, som Pulsevent ikke kan efterkomme, hvad enten dette skyldes praktiske årsager eller manglende fagligt eller pædagogisk personale ved et Pulsskole-arrangement.

Ved tilmelding skal forældre eller værge udlevere mindst 1 telefonnummer og gerne 2, på hvilke Pulsevent kan komme i kontakt med forældre, værge eller andre på et hvert tidspunkt af døgnet. Forældre, værge eller andre forpligtes at fortage afhentning af deltagere, som bliver syge, lider af hjemvé eller lignende. Ved afhentning af deltagere efter påbegyndt Pulsskole-arrangement ydes ingen refundering.

Forældre eller værge er forpligtet til at opgive ovenstående oplysninger fyldestgørende og korrekt i forbindelse med tilmelding. Såfremt Pulsevent konstaterer at ovenstående oplysninger er urigtige, kan Pulsevent bortvise deltageren øjeblikkeligt uden at yde refundering.

Ved tilmelding til Pulsskolen, accepteres samtidig tilmelding til Pulsskolens nyhedsmailliste. Nyhedsmails fra Pulsskolen vil indeholde praktiske informationer, herunder vedr. tilmelding, samt nyheder vedr. Pulsskolen generelt.

Ved tilmelding accepteres det, at der udsendes deltagerliste til de øvrige tilmeldte på holdet.

Pulsskolen hverken udleverer, deler eller sælger deltagernes eller forældre/værgers personlige oplysninger til tredjeparter.

6. Aflevering/afhentning af deltagere

Ved aflevering af deltagere føres der protokol over afleverede deltagere. Såfremt en deltager forlader Pulsskolen før tid, skal dette ske efter forudgående henvendelse til en instruktør.

Pulsskolen fører opsyn med hallen/området i tidsrummet 8-16. Deltagere kan tidligst afleveres kl. 8:00 og skal senest afhentes kl. 16:00 (undtagen torsdag og fredag – se program). Deltagere må ikke forlade Pulsskolen i tidsrummet mellem 9-15, medmindre dette sker efter forudgående henvendelse til instruktør.

7. Overnatning

På udvalgte Pulsskoler er der mulighed for overnatning natten mellem torsdag og fredag. Såfremt deltageren ønsker at overnatte, er seneste mulighed for tilmelding onsdag under Pulsskole-arrangementet, ved tilmelding til overnatning til ansvarlig instruktør. Forældre/værge forpligter sig til at kunne kontaktes telefonisk af Pulsevent under overnatningen.

I tilfælde af, at Pulsskolen vurderer overnatning uforsvarligt pga. vejrmæssige forhold e.lign. kan overnatning aflyses med øjeblikkelig varsel.

8. Alkohol/rusmidler

Det ikke tilladt at indtage/være påvirket af alkohol eller andre rusmidler under arrangementet og medfører øjeblikkelig bortvisning. Pulsevent forbeholder sig ret til at afvise, ændre, stoppe eller helt aflyse et arrangement ved konstatering af indtagelse af alkohol, uden nogen form for reduktion eller tilbagebetaling af det betalte arrangement. Det er udelukkende Pulsevent som kan beslutte, hvorvidt et arrangement skal aflyses mv. pga. alkohol. Der hæftes herefter stadig for det fulde deltagergebyr.

9. Udstyr

Deltagere skal medbringe følgende:

  • Sportstøj- og sko til inden- og udendørs brug
  • Regntøj (i tilfælde af regn)
  • Solcreme (i tilfælde af solskin)
  • Sovepose og liggeunderlag i forbindelse med overnatning (luftmadras og madras må ikke benyttes af hensyn til pladsmangel)
  • Madpakke til frokost inkl. mellemmåltider
  • Drikkedunk – Pulsevent sørger for adgang til drikkevand

10. Forplejning

Pulsevent sørger for frugt til deltagerne i løbet af dagen. For deltagere, som er tilmeldt overnatning mellem torsdag og fredag, er aftensmad torsdag og morgenmad og frokost fredag inkluderet. Da der er tale om fysisk udfoldelse, er forældre/værge forpligtet til at sørge for, at deltagerne har passende madpakke, inkl. mellemmåltider med til frokost. Det kan ikke påregnes, at deltagere kan købe frokost på Pulsskolen.

11. Afbestilling/ændring

Afbestilling meddeles skriftligt til info@pulsskolen.dk.

Ved afbestilling af senest d. 31 maj opkræves et administrationsgebyr på 10 % af deltagerprisen.

Ved afbestilling senest 14 dage før afholdelse af Pulsskolen opkræves 50% af deltagerprisen.

Ved afbestilling senere end 14 dage før afholdelse af Pulsskolen opkræves den fulde deltagerpris.

Ændring af deltagelse af i Pulsskolen til et andet arrangement end det oprindeligt bookede, kan alene ske ved skriftlig aftale med Pulsevent herom. Pulsevent er ikke forpligtet til at flytte en deltager til et andet arrangement end det oprindeligt bookede.

12. Instruktører

Pulsevent anvender fagligt kompetent personale i forbindelse med afholdelse af et Pulsskole-arrangement. Pulsevent indhenter børneattester på alt personale. Pulsevent anvender personale med relevant idræts- eller lærerbaggrund. Pulsevent kan ikke her udover forventes at kunne stille yderligere pædagogisk eller andet specialuddannet personale til rådighed.

13. Ansvarsbegrænsning

Deltagelse i Pulsevents arrangementer er på eget ansvar. Pulsevent fraskriver sig således hvert et ansvar for tings- og personskade som de deltagende måtte påføres eller forvolde. Deltagelse i Pulsskolen-arrangementer forudsætter at forældre/værge accepterer nærværende betingelser ved tilmelding og betaling og dermed accepterer, at deltagelse sker for eget ansvar og på egen risiko.

Ved tilmelding accepterer forældre/værge at Pulsevent er fritaget for ansvar for tilmeldtes deltagelse i Pulsskolen, herunder ved tilmeldtes manglende efterlevelse af Pulsevents ansattes anvisninger. Der gøres opmærksom på, at tilmeldte i et vist omfang holdes under opsyn af Pulsevents ansatte, men at der ikke er tale om at Pulsskole-arrangementer afholdes på et lukket/afspærret område, og at Pulsevent derfor ikke kan gøres ansvarlig for bortkomne børn, som følge af manglende efterlevelse af Pulsevents ansattes anvisninger, herunder i forbindelse med registrering af aflevering og afhentning af tilmeldte.

Pulsevent fraskriver sig ethvert ansvar for fejl og mangler ved den ydelse/levering som madleverandøren leverer. Denne ansvarsfraskrivelse gælder generelt for en enhver form for misligholdelse fra leverandørens side, således at der kun kan rettes et evt. krav direkte mod leverandøren af ydelsen/leveringen.

I det omfang Pulsevent måtte blive tvunget til helt eller delvist at aflyse et eller flere planlagte arrangementer af årsager, som Pulsevent er uden skyld i eller som f.eks. har sin baggrund i sygdom, dødsfald, arbejdsnedlæggelser, lockout, krig, borgerkrig, terror, usædvanlige vejrforhold, naturkatastrofer og lignende forhold, der ligger uden for Pulsevents kontrol. Den anførte opremsning tilsigter ikke at være udtømmende.

14. Transport af deltagere

Ved tilmelding accepterer forældre/værge, at Pulsevents ansatte i særlige tilfælde kan transportere deltagere under et Pulsskole-arrangement, herunder transportere deltagere i den ansattes egen bil. Transport sker alene i særlige tilfælde, som f.eks. ved pludselig opstået skade, som ikke skønnes at kræve tilkaldelse af ambulance, o.lign. Transport må alene foretages af personer tilknyttet Pulsevent og ansatte med en ansættelsesbevis og gyldigt kørekort. Transport må alene ske under overholdelse af Færdselslovens regler. Pulsevent påtager sig intet yderligere ansvar, end hvad der måtte følge af almindelig dansk erstatningsret i forbindelse med transport af deltagere.

15. Aflysning

Pulsevent forbeholder sig retten til at aflyse et Pulsskole-arrangement med mindst 21 dages varsel. Såfremt Pulsevent aflyser et Pulsskole-arrangement, refunderes den fulde deltagerpris.

16. Immaterielle rettigheder

I forbindelse med afviklingen af Pulsskolen, vil Pulsevent lave video- og fotooptagelser af de aktiviteter, der foregår på Pulsskolen. Der gøres opmærksom på, at materialet evt. vil blive brugt i markedsføringsøjemed af Pulsskolen, herunder i brochurer, på Pulsevents hjemmeside, Facebook o.lign.

Hvis I, som forældre/værge ikke ønsker at jeres barn bliver filmet eller fotograferet på Pulsskolen, anmoder Pulsevent om at modtage en skriftlig erklæring om dette, senest 21 dage inden Pulsskolen starter. Erklæring sendes til info@pulsskolen.dk.

17. Databeskyttelse

Ved tilmelding er accepterer forældre/værge Pulsevents erklæring om databeskyttelse. Læs mere her.

18. Tvister, lovvalg og værneting

Parternes samarbejde er i alle henseender underlagt dansk ret.

Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med parternes samarbejde, og som ikke kan løses ved forudgående forligsforhandlinger, skal afgøres ved Retten.

Få den bedste uge i sommerferien